Våbentilladelser

Egne våben, våbentilladelser og fornyelser (SKV2):

(se nedenfor for vejledning om SKV6

Hvis en skytte ønsker sit eget våben skal der søges våbentilladelse til skytten til det pågældende våben. Proceduren er som følger:

Skytten finder oplysninger på det våben han/hun ønsker og udfylder efter aftale med formanden en skv2 ansøgning med følgende oplysninger:

  • Er det køb, foreningsskift, fornyelse, forlader, baglader, sortkrudt, røgsvagt?
  • Fabrikat og model betegnelse
  • Våben-nummer
  • Felter med ”Nummer på bundstykke/lås”, ”Nummer på slæde/tromle” og ”Nummer på løb/pibe(r)” udfyldes med nummer, hvis disse særlige våbendele ikke har et nummer, skal der skrives umærketi feltet. Felterne SKAL udfyldes
  • Totallængde og pibelængde
  • Ladesystem (Riffel = repeter eller enkeltlader, revolver = repeter, pistol = halvautomatisk)
  • Kaliber

Oplysninger om sælger/nuværende registrering.

Oplysninger om skytten selv samt foreningen.

Oplysninger om foreningen udfyldes således:

Vestegnens sortkrudtskytter   SKV nr: 2286

“Klubbens post adresse (kontakt formanden hvis du er i tvivl om hvad der skal stå her)” 

Formandens navn: Magnus Pedersen (Formanden udfylder selv eget cpr-nummer)

Hele skemaet SKAL udfyldes på computer, udskrives og underskrives af skytten (VIGTIGT!) og afleveres derefter til formanden der underskriver for foreningen og udfylder med formandens cpr-nummer.

Det kan anbefales at scanne sin underskrift ind, så kan den sættes direkte ind i SKV2-blanketten så den kan udfyldes og sendes uden man behøver en printer! Underskrifter skal skrives med sort kuglepen, da det ellers forsvinder når SKV og politiet udskriver og gen-indscanner.

Herefter sender formanden skemaet til SKV (de bliver scannet ind og uploadet på skv.dk), der står for den videre behandling, de sender ligeledes et eksemplar til skyttens politikreds for en vandelsgodkendelse. Der udsendes en mail til skytten med et betalingslink og sagsbehandlingen går i gang når skytten har betalt SKV for sagsbehandlingen.

Når godkendelserne er klaret sender SKV den godkendte SKV2-blanket til formanden, samt et våbenpåtegningskort som formanden underskriver og udleverer til skytten, der nu kan hente sit våben hos sælger.

Ud over ovenstående gælder, desuden følgende til pistol og revolver:

Skytten skal være fyldt 20 år.

Skytten skal have været aktivt skydende i mindst to år, hvis der søges til grov-våben (skal der også være mindst 6 mdr erfaring med grov-våben.

Der skal udfyldes et oplysningsskema til justitsministeriet hvis man søger til grov-våben (et våben med en kaliber over .32) og hvis man har flere end to pistoler i en kaliber allerede skal der vedlægges oplysningsskema til alle ansøgninger, også til .22! Oplysningsskemaet SKAL ligeledes udfyldes på computer, så det kun er underskriften der er håndskrevet. Den udfyldte disciplin skal naturligvis være en disciplin under et af hovedforbundende.

Grunden til at skemaerne nu skal udfyldes på computer er at de så kan sendes til SKV via SKV.dk, dette letter sagsbehandlingen både for dem, men bestemt også for formanden. Så husk at det eneste der ikke skal udfyldes på computer er formandens cpr-nummer. Resten skal udfyldes af skytten!

Husk altid at bruge de sidste nye blanketter, det kan findes her: SKV eller få en blanket med foreningens oplysninger fortrykt på mail, henvend dig til formanden.

Proceduren er for øvrigt helt den samme ved fornyelser. Man kan ved henvendelse til formanden få tilsendt en for- udfyldt SKV2 blanket til brug ved fornyelse. Den er for-udfyldt med de oplysninger SKV allerede har på både våben og skytte. Der mangler således kun CPR-nummer og underskrifter.

Betalingen for ansøgningen foregår således:

Når SKV kontoret modtager ansøgningen, sender de skytten en e-mail med et betalingslink eller en mobilepayopkrævning, ansøgningen bliver ikke behandlet før der er betalt. Det er med andre ord, skyttens ansvar at betale og sikre den videre sagsbehandling. Skytter uden gyldig e-mail adresse skal selv sikre sig at lave en aftale om betaling når de aflevere ansøgning til formanden. Alternativt ordner skytten og formanden betalingen sammen i Klubhuset.

 PS, se desuden vejledningen fra SKV selv HER.

Når man er færdig bør det se således ud:

Oplysnings-skemaet:

Politigodkendelse af skytter uden eget våben (SKV6)

Der er trådt en ny våbenbekendtgørelse i kraft (1/1 2018):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196414

Umiddelbart har §22 stk 2,9,11 og 12 betydning for enten skytter eller foreningen.

Alle skytter der er over 15 år og ikke enten har SKV1, 2 eller 3 i VSS godkendes af politiet hvis de skal overlades tilladelsespligtige våben (alt andet end luftvåben). Dette gøres på en SKV6 blanket

Medlemmer/Skytter SKAL SELV søge via borger.dk, der er links til SKV6 blanketten her.  

SKV6 udfyldes med skyttens oplysninger og foreningens detaljer: